Miljø

Storbymiljøet er præget af larm og mange lydlige indtryk

Miljøet i ”Nat i Berlin 1921” er først og fremmest larmende. Vi oplever det gennem det lyriske jegs øjne – eller rettere, gennem det lyriske jegs ører. Digtet er nemlig særligt i den forstand, at det ikke beskriver, hvordan miljøet ser ud, men hvordan det lyder.

Det lyriske jeg befinder sig i sin seng på sit hotelværelse. Jeget kan herfra høre byens liv på gaden. Jeget hører hestesko, der klaprer mod brostenene. Han hører folk, der råber, og han hører kvinder, der hviner. Jeget ser dog ingen af disse ting.

Miljøbeskrivelsen hviler derfor primært på lydlige sanseindtryk, hvilket er ret sjældent.

Vi får det indtryk, at Berlin er et inferno af støj. De forbipasserende heste larmer konstant. Jeget hører også ”varskoråb” fra gaden, altså advarselsråb i stil med ”pas på!” eller ”flyt jer!” Råbene underbygger forestillingen om, at der meget liv på gaden, og at folk muligvis gebærder sig lidt skødesløst og hensynsløst, i hvert fald...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind