Komposition

Den ydre komposition er præget af en fast form

”Nat i Berlin 1921” består af fjorten strofer, der hver består af fire vers. Det betyder, at digtet allerede i dets ydre komposition har en fast form.

Hver strofe har et ens rimmønster, hvor der er enderim i andet og fjerde vers. Mellem første og tredje vers er der i flere strofer en vis lydlig lighed. I strofe 14 er det fx ordene ”hestemuler” og ”syner”, der afslutter første og tredje vers. Der er dog ikke tryk på den stavelse, der rimer. Derfor lægger vi ikke så meget mærke til rimet, og i de fleste af digtets strofer er der slet ikke enderim mellem første og tredje verslinje.

Når der kun er rim i andet og fjerde vers, kaldes rimmønsteret for balladerim. Vi kan notere digtets rimmønster på denne måde: xaxa (x betyder, at stavelsen ikke rimer med noget).

Vi kan se dette rimmønster i digtets første strofe. De rimende stavelser er herunder markeret med fed skrift:

Hesteklapren! Hesteklapren!
Hestesko og hestehov!
Denne by er fuld af heste.
Jeg skal sove. Hvem der sov!

Digtets rytme er ligeledes den samme i alle fjorten strofer. Et digts rytme er bestemt af fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser.

Vi kan se fordelin...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind