Genre

”Nat i Berlin 1921” er præget af et subjektivt perspektiv

”Nat i Berlin 1921” er fortalt af et lyrisk jeg. Vi kan sige, at digtet har en indre synsvinkel. Digtet er nemlig udtryk for det lyriske jegs indre oplevelse af en søvnløs nat på et hotelværelse i Berlin.

Digtet tager sit udgangspunkt på hotelværelset, hvor lyde fra gaden forstyrrer det lyriske jeg. Digtet fjerner sig dog gradvist fra den fysiske virkelighed og ender i stedet med at udspille sig i det lyriske jegs bevidsthed.

Jegets bevidsthed blander lydindtryk og begær, så der danner sig billeder af kentaurer i jegets indre. Vi kan se, hvordan lydene fra gadens kvinder og heste smelter sammen i jegets bevidsthed, hvis vi betragter digtets femte strofe:

Kvindetrippen, hestetrampen,
hestevrinsken, kvindehvin.
Kvindelige, rå kentaurer
Hærger hver en nat Berlin.

Kentaurernes hærgen er digtets omdrejningspunkt, men de findes naturligvis ikke i virkeligheden. Kentaurerne er et produkt af jegets fantasi og findes derfor kun i hans bevidsthed.

Vi kan derfor sige, at digtet er præget af et subjektivt perspektiv, hvor jeget ser en masse ”syner”, som ikke findes i virkeligheden. I hvert fald ikke i den form, de får i hans bevidsthed.

Digtet er modernistisk af flere forskellige årsager

”Nat i Berlin 1921” er et modernistisk digt. Vi kan især se digtets modernistiske træk, når vi betragter dets sprogtone og temaer.

Digtet beskæftiger sig tematisk med individets erfaring af d...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind