Det blomstrende slagsmål

Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Et sidste ekspressionistisk træk ved “Det blomstrende slagsmål” er sproget. Her kan vi fx se nærmere på de ordklasser, der bruges. Der er mange verber, der har at gøre med handling eller decideret vold, og det gør sproget dynamisk. Der er også beskrivende adjektiver, der især nævner farver som “rød”, “snehvide” og “gråt”. Adjektiverne gør sproget farverigt og levende. 

Modsætninger eller kontraster er et andet ekspressionistisk sprogtræk, som vi ligeledes ser i “Det blomstrende slagsmål”. Meget af digtets dynamik udspringer af disse modsætninger, fx den blodrøde farve over for den snehvide. 

Endelig er digtet også fuldt af sproglige billeder såsom metaforer. Flere af dem er usædvanlige og nyskabende, hvilket også var typisk for ekspressionismen. Det gælder fx metaforen “en stedmoderblomst”, der bruges om noget voldsrelateret, nemlig et blåt øje. Alle disse træk er med til at gøre “Det blomstrende slagsmål” til en tekst, der strutter af saft og kraft.