Sproglige virkemidler

Her analyserer vi de sproglige virkemidler i Benny Andersens digt ”Ode til døden”.

Billedsproget er præget af forskellige metaforer for døden

I forhold til sig selv nævner det lyriske jeg ordet ”at dø” (strofe 1). Det gør han til gengæld ikke, når han taler om risikoen for, at hans elskede kunne dø. Her bruger han udelukkende andre udtryk for døden. Bl.a. bruger han i stedet metaforen ”Disse øjne dette smil denne stemme / lukket og slukket” (strofe 2). ”[L]ukket og slukket” er normalt en vending, der enten betyder, at man gør et sted klart til, at det kan forlades midlertidigt, eller at man forlader stedet definitivt.

I digtet bliver vendingen til gengæld en metafor for at dø: Hans elskedes øjne, smil og stemme vil på et tidspunkt blive lukkede og slukkede for evigt. Det lyriske jeg bruger på den måde en metafor i stedet for at bruge ordet ”at dø” om sin elskede. Dette kaldes også en eufemisme.

En eufemisme er en forskønnende omskrivning af et ord eller udtryk, der har et ubehageligt indhold. E...