Komposition og genre

I det ydre har ”Ode til døden” en fri og ubunden form

Formen i ”Ode til døden” er fri og ubunden. Det kan vi for det første se ved, at der ikke er lige mange vers i stroferne. Digtet består af tre strofer. Den første strofe består af 15 vers, den anden strofe består af seks vers, og den tredje strofe består af 17 vers.

For det andet er der ikke noget fast rimmønster, og for det tredje er der heller ikke nogen fast rytme. Vi siger også, at versene er frie, hvilket er almindelig i rigtig meget moderne lyrik.

Digtet er bygget op omkring det lyriske jegs forhold til sin elskede

Der er en tydelig bevægelse i ”Ode til døden”. I den første strofe er der fokus på det lyriske jeg og hans forhold til døden. Den næste strofe fungerer som en form for overgang. Her introduceres ”den elskede”, og fokus flyttes over på hende og det lyriske jegs store modvilje mod, at hun skulle dø.

Tredje strofe udbygger den modvilje: Den elskede må ikke dø. Bevægelsen går altså fra et fokus på det lyriske jeg til et fokus på den elskede.

Digtets frie form passer godt med indholdet

Det uregelmæs...