Komposition og genre

Den ydre komposition følger et fast mønster

”Lær mig, o skov, at visne glad” af Adam Öhlenschlæger består af fire strofer. Hver strofe består af seks vers, som er bygget op efter et fast rimmønster. Herudover er der en bunden rytme i alle stroferne. Digtet har altså lige mange vers i hver strofe, samme rimmønster i alle strofer og samme rytme i alle strofer. Derfor kan vi sige, at formen i digtet er fast.

Som sagt er rimmønsteret i digtet bundet. Rimmønsteret ser sådan her ud: AAbCCb. Første og anden strofe rimer med hinanden, og det samme gør fjerde og femte strofe. Her er der derfor tale om parrim. Herudover rimer tredje og sjette strofe. Det kan vi kalde en form for krydsrim, men vi kan også se det som et omsluttende rim, der indrammer versets andet parrim (CC).

Rytmen er også bunden i hele digtet. Overordnet set kan vi sige, at digtet består af jambiske vers; dvs. at versefødderne er skiftevis tryksvage og trykstærke (jambe: ᴗ –). Det første vers i hver strofe er en afvigelse fra det mønster. Det indledes nemlig af en trokæ (– ᴗ), der derefter efterfølges af tre jamber. Vi kan vise det ved at markere de trykstærke stavelser med fed, som vi har gjort her i strofe 1:

Lær mig, o skov, at visne glad
som sent i høst dit gule blad;
et bedre fo...