Personkarakteristik

Tine ender som “falden kvinde” og begår selvmord

I 1800-tallet, hvor romanen foregår, var det altafgørende, at en ung pige forblev jomfru, til hun blev gift. Især hvis hun havde en vis status. Ellers ville hun miste sin ære og blive udskammet socialt. Det kaldtes at blive “en falden kvinde”, altså en kvinde, der var faldet ned i afgrunden rent moralsk, fordi hun havde været seksuelt udsvævende. 

Modsat de andre unge piger flirter Tine ikke med soldaterne. Der er flere antydninger af, at Maren, Tinka og Sofie har sex med soldaterne. Det er fruen Madam Henrichsen også rasende over: “... de flød med Mandfolk, hvor de blot fandt en Klat Hø … Tøjter, Tøjter”. Men pigerne skammer sig tilsyneladende ikke, og måske kan de også nemmere slippe af sted med sex uden for ægteskabet, fordi deres sociale status er lidt lavere end Tines.

Til trods for Tines skepsis over for soldaterne ender hun ironisk nok som en falden kvinde. Hun har ikke bare sex uden for ægteskabet - hun har det også med en gift mand. Skammen får hende til at begå selvmord.