Perspektivering

I dette afsnit vil vi give dig nogle korte ideer til, hvordan du kan perspektivere "Til ungdommen!" af Nordahl Grieg . Vi tager fat i den historiske situation efter anden verdenskrig, hvor vi ser på, hvad verden lærte af krigen. Vi kigger også på, hvordan du konkret kan perspektivere til Emil Bønnelyckes digt ”Hymne”.   

Læren af anden verdenskrig: menneskerettighederne

I "Til ungdommen!" gives udtryk for en forhåbning om, at krigens rædsler kan blive fortid, hvis ungdommen engagerer sig i den pacifistiske sag og erstatter aggression og vold med menneskeværd og fællesskab. Desværre gik det ikke, sådan som Grieg havde håbet på.

Da han skrev digtet i 1936 var fascismen på fremmarch over meget af Europa. Ikke kun i Tyskland, hvor Hitler og nazisterne var kommet til magten i 1933, men også i Italien og Spanien. I 1940 blev Griegs hjemland, Norge, så besat som del af anden verdenskrig.

Efter krigen førte de blodige og ødelæggende begivenheder til en større selvransagelse i verdenssamfundet. Det førte til oprettelsen af FN – de forende nationer, og i 1948 kom FNs menneskerettighedserklæring, som de daværende medlemslande alle tilsluttede sig.

I menneskerettighederne finder vi nogle af de værdier, som Grieg drømte om og udtrykte i ”Til ungdommen!”. Det gælder f.eks. retten til mad og muligheden for at leve frit:

”Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.” (Menneskerettighederne Art. 25, stk. 1)

Verdenssamfundet gav ham så at sige ret. Og artikel 3 fra erklæringen er også relevant i den sammenhæng: ”Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.”

Den kolde krig og nutidens krige

Til gengæld gik det ikke helt så godt med afskaffelsen af våben og krig. I stedet for en åbenlys krig mellem verdens stormagter fik vi en langvarig kold krig, hvor den vestlige verden stod over for Sovjetunionen og Østeuropa som to uforsonlige fjender, der begg...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind