Sprog
Her kommer vi ind på de sproglige virkemidler forfatteren tager i brug i "Til ungdommen!". Vi ser på bogstavrim, brug af bydeform (imperativ), sproglige billeder som besjæling og sammenligning og brugen af kontrast på flere niveauer.
Bogstavrim giver digtet en taktfast form
Lydlighed mellem forskellige bogstaver i verselinjer kaldes allitteration (lydlighed mellem konsonanter) og assonans (lydlighed mellem vokaler). Det er som regel bogstaverne som indleder en tryktung stavelse, eller som bærer stavelsen, som regnes med, når vi ser efter bogstavrim.
Allitteration
Det findes flere eksempler på lydlighed mellem konsonanter i "Til ungdommen!":
Stilt går granatenes
glidende bånd.» (strofe 3, linje 17-18)
Ubygde kraftverker,
ukjente stjerner –
skap dem, med skånet livs
dristige hjerner! (strofe 4, linje 29-32)
I disse verselinjer ser vi, at bogstavet ‘g’ og bogstavet ’s’ gentages flere steder i den samme strofe.
Assonans
Vi finder også assonans, lydlighed mellem vokaler, i digtet:
Kringsatt av fiender, gå
inn i din tid!
Under en blodig storm –
vi deg til strid! (strofe 1, linje 1-4)
Her er det bokstavet ‘i’ som gentages hele ni gange i løbet af en strofe.
Virkningen af bogstavrim
Lydligheden er med til at underbygge musikaliteten i digtet. Rimene skaber lydlige gentagelser i digtet, som særligt bliver tydelige, når vi læser eller synger det højt. På den måde bidrager de til den taktfasthed, som vi finder i digtet – de understreger det opfordrende og næsten militære budskab om at gå til fredelig kamp.
Bydeform (imperativ) skaber henvendelse til læseren
"Til ungdommen!" er en opfordring fra en afsender (et underforstået "jeg") til en modtager (ungdommen, her repræsenteret ved et "du"):
dø om du må – men:
øk det og styrk det! (strofe 2, linje 15-16)
Samtidig er hele digtet skrevet med udsagnsordene i bydeform (på latin kaldes det "imperativ"). Vi kan dermed sige, at digtet ikke bare opfordrer, men faktisk beordrer modtageren til at følge budskabet, her eksemplificeret gennem påbuddet om, at du’et skal kaste...
