International politik består af forskellige teorier. Vores kompendium dækker følgende:
- Den engelske skole
- Konstruktivisme
- Hegemoniteorien
Derudover har vi skrevet kompendier om idealisme (liberalisme) samt realisme, herunder klassisk og neorealisme.
Hver teori har sit syn på det internationale system og teorierne har derfor også forskellige forudsigelser om, hvordan stater vil handle i det internationale system.
I kompendiet giver vi dig gennemgang af de fire teorier, så du kan få en bedre forståelse af, hvorfor stater handler som de gør.
På siden Noter giver vi dig et kort og præcist overblik over teorierne og siden Begreber gennemgår vi teoriernes vigtigste begreber.
Her kan du læse et uddrag fra siden om realisme
Der kan godt være midlertidig fred i det internationale system, ifølge realisterne, men kun når der er unipolaritet eller en magtbalance. En magtbalance kan opstå når stater afbalancerer hinanden. Et eksempel kan være den kolde krig, hvor systemet var bipolært. USA og Rusland var begge supermagter og holdt hinanden i skak. Eftersom begge supermagter havde atomvåben var konsekvenserne af en mulig krig så store, at ingen af parterne turde gå i krig. Efter den kolde krig har systemet været unipolært med USA som hegemon, det vil sige den eneste supermagt. Når systemet er unipolært, så er supermagten så overlegen, at ingen tør gå imod supermagten. Dog mener realisterne, at der altid vil komme en modpol, fordi andre stater vil slå sig sammen for at sikre sig mod hegemonen. Staters adfærd påvirkes altså også af polariteten i det internationale system.
Ifølge realismen spiller normer en begrænset rolle. Realister vil mene, at normer blot er en refleksion af supermagters interesser. Supermagter vil derfor lave normer for at få andre stater til at gøre som supermagten vil. Når andre stater går med til at handle efter supermagternes normer, så kalder man det bandwagoning.
