Show it, don't tell it
En særlig skriveteknik er show it, don’t tell it eller show, don't tell. Oversat betyder teknikken: Vis det i stedet for at fortælle det. Nogle gange bruges udtrykket også om en fortællers måde at beskrive handlingen, personerne og miljøet i en tekst på. Derfor har vi taget udtrykket med her.
Konkret betyder 'show it, don't tell it', at den mest effektfulde måde at formidle følelser og stemninger på er ved at vise, hvordan personerne har det i stedet for fortælle eller forklare, hvordan de har det. Skriveteknikken går med andre ord ud på at lade det ydre afspejle det indre. Fortælleren kan f.eks. lade hovedpersonen gå med et sænket blik og rystende hænder i stedet for at fortælle os direkte, at hovedpersonen er nervøs.
Fortælleren skaber ikke noget overblik over begivenhederne ved at fortælle g...