Fortælleteknik

Hvad er fortælleteknik?

Fortælleteknik handler om, hvilke teknikker fortælleren bruger til at gengive handlingen i en tekst. Med andre ord er fortælleteknik et begreb for, hvordan teksten bliver fortalt. Det dækker de valg, som er taget i teksten, i forhold til hvem der fortæller, hvorfra vi ser handlingen, og hvordan fortælleren fremstiller personer, miljøer osv. Alle disse valg påvirker, hvordan vi forstår fortællingen. 

Fortælleteknik kaldes også fortællerteknik, fortællerforhold og fortællerformer.

Der skal være en fortæller og en fortælling i teksten, før du kan analysere fortælleteknikken. Derfor analyserer vi kun fortælleteknik i skønlitteratur, når vi arbejder med skrevne tekster. Vi har ikke fortællere i sagprosa/non-fiktion. Her bruger vi i stedet begrebet 'afsender' om den virkelige person, virksomhed, organisation eller lignende, der står bag teksten. 

Derudover findes der enkelte genrer indenfor skønlitteraturen, hvor fortælleteknikken sjældent er relevant at analysere. F.eks. vil vi stort set aldrig analysere fortælleteknik i dramaer, da der ikke er en traditionel fortæller i et skuespil. Her er det skuespillernes replikker og handlinger, som skaber fortællingen, samt regibemærkninger fra forfatteren, som beskriver scenerne.

Under fortælleteknik findes der en lang række underbegreber, du kan bruge for at beskrive, hvordan der fortælles i en tekst. Vi har hjælp til forskellige fortællertyper og det lyriske jeg i digte. Vi forklarer forskellige synsvinkler og fremstillingsformer, og vi giver hjælp til begreber som medsyn og bagudsyn, fortælletempo og show it, don't tell it-teknikken

Relevante analysevejledninger

Studienets analysevejledninger hjælper dig med at analysere fortælleteknik i mange forskellige genrer: