Modtager

Introduktion

En tale har altid en eller flere typer af modtagere. En vigtig del af at analysere en tale er at forsøge at finde ud af, hvad der karakteriserer modtageren. Dette er interessant, fordi en taler altid vil forsøge at målrette sit budskab og sine virkemidler efter den konkrete modtager.

Bemærk at det er lettere ved nogle taler end ved andre at finde frem til en klar modtager. Pas på ikke at ende i for mange gætterier, hvis der ikke er så meget information at hente i selve talen - så er det bedre kun at sige ganske lidt om den formodede modtager.

Hvem er modtageren?

Nogle gange kan du aflure en tales modtagere ud fra talens ordlyd, for eksempel hvis taleren tiltaler sin målgruppe, altså sin modtager, direkte. Andre gange må du finde frem til det ved at læse mellem linjerne eller ved at supplere med research af både afsender og modtager.

Som sagt kan der være mere end én modtager. Vær opmærksom på, at en tales reelle modtagergruppe typisk er langt større end den gruppe mennesker, der er fysisk til stede, mens talen bliver holdt (publikum). Et eksempel kan være en politisk tale, der holdes foran politikerne i Folketinget, men samtidig live streames via Folketingets egen hjemmeside. Sådan en tale vil typisk være lige så meget til hele Danmarks befolkning, fordi den takket være internettet når bredt ud. Derudover kan du ofte finde en politisk tale i nedskrevet udgave på nettet.

Flere forskellige typer af modtagere

Ofte er der mere end én gruppe modtagere af en tale. Et klassisk eksempel er Dronningens årlige nytårstale. Helt overordnet er den primære modtager for denne tale den voksne befolkning i det danske rige, inklusiv Grønland og Færøerne. Men det er også en tradition, at Dronningen undervejs i sin tale nævner og ofte henvender sig direkte til bestemte mindre grupper af modtagere. Det kan for eksempel være de mennesker, der er nødt til at arbejde på denne festaften såsom politibetjente eller sygeplejersker.

I nytårstalen fra årsskiftet 2018-19 kommer Dronningen blandt andet ind på, at moderne teknologi som de sociale medier går ud over vores velbefindende og nærvær, og her vælger hun at tale direkte til børnene, som jo også bruger den slags medier:

“Der er sikkert nogle børn, som ser med i aften? Til jer vil jeg gerne sige et par ord: Det vigtigste er ikke, hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er overfor andre - dine venner og kammerater.”

I eksemplet her bliver rigets børn pludselig til den primære modtager, selvom det ellers er de voksne danskere i talen som helhed. Eksemplet rummer dog også en sekundær modtager i form af børnenes forældre, som Dronningen nok gerne vil løfte en pegefinger overfor. Det er derfor en vigtig pointe, at selv når en taler henvender sig direkte til en modtager, kan han eller hun samtidig tale indirekte til en anden.

Hvad kendetegner modtageren?

Når det gælder afsenderens baggrund, kan du ofte researche dig frem til information om fx alder, uddannelse og politisk ståsted. Men når det gælder modtagerne, er det tit lidt sværere, med mindre den konkrete talesituation giver dig et hint. Hvis en taler holder dimissionstale for unge universitetsstuderende, giver det jo et godt billede af, hvem modtageren er.

Får du ingen hints ud fra talesituationen, bør du alligevel forsøge at gøre dig nogle tanker om, hvad der kunne kendetegne den typiske modtager for afsenderens tekst, fx i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau, etniske baggrund eller politiske holdninger. Den slags faktorer har nemlig betydning for, hvordan afsenderen italesætter emnet, altså hvilke ord han eller hun bruger om det. Nogle taler har desuden en bred målgruppe, mens andre har en smal.

Husk også at spørge dig selv, ...