Syre-base-titrering

På de følgende sider lærer du alt, hvad du behøver at vide om syre-base-titrering, hvis du har Kemi på C-niveau eller første år af Kemi B. Hvis du har Kemi A eller er på andet år af Kemi B, så anbefaler vi, at du læser siderne om syre-base-titrering i vores kompendium om pH-beregninger.

 

Her får du et uddrag fra siden om, hvordan du beregner koncentrationen:

Bestemmelse af koncentrationen af syren i den oprindelige opløsning foregår efter følgende tre trin:

1) Bestem stofmængden af den tilsatte NaOH, n(NaOH)

På buretten har vi aflæst, hvor stort et volumen NaOH, V(NaOH), der skulle tilsættes for at nå ækvivalenspunktet. Da vi kender koncentrationen af NaOH, c(NaOH), kan vi beregne den tilsatte stofmængde af NaOH med denne formel:

n(NaOH)=c(NaOH)\cdot V(NaOH)

Normalt er c(NaOH)=0,1 M, men tjek altid lige din øvelsesvejledning for at være sikker. I dette eksempel, hvor vi aflæste V(NaOH)=10 mL, kan vi beregne n(NaOH) således:

n(NaOH)=0,1\ \mathrm{M}\cdot 10\ \mathrm{mL}=1,0\ \mathrm{mmol}

I dette tilfælde skulle vi altså tilsætte 1,0 mmol NaOH for at nå ækvivalenspunktet.

2) Bestem stofmængden af syren, n(syre)

Når vi kender stofmængden af den tilsatte base, n(NaOH), kan vi let bestemme stofmængden af syren, n(syre). Det gælder nemlig, at stofmængden af syren er lig stofmængden af NaOH:

n(syre)=n(NaOH)

Dette skyldes, at syren (S) og NaOH reagerer i forholdet 1:1, hvilket kan ses på titreringsreaktionen. Dette gælder i øvrigt altid for syre-base-titreringer af monohydrone syrer, men ikke for titrering af for eksempel dihydrone syrer.

I vores eksempel havde vi tidligere bestemt n(NaOH)=1,0 mmol, og det vil altså her sige, at n(S)=1,0 mmol.

3) Bestem koncentrationen af syren, c(syre)

Når vi kender stofmængden af syren, n(syre), kan vi bestemme koncentrationen af syren i den oprindelige opløsning med denne formel ..

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind