STX Engelsk A | 3. december 2019
I denne opgavehjælp får du hjælp til at besvare den skriftlige eksamen i Engelsk A på STX fra den 3. december 2019.
Assignment 1 giver dig et kort tekstuddrag og beder dig om at finde fem adverbier. Du skal forklare, hvad hvert adverbium lægger sig til, og dernæst bruge dine udvalgte eksempler til at forklare nogle generelle regler for adverbiers funktion på engelsk. Vi giver dig hints til at udvælge adverbier og forklare deres funktion korrekt.
Assignment 2 giver dig et tekstuddrag og beder dig om at udføre tre forskellige underopgaver. Først skal du forklare valget af demonstrative pronominer (påpegende stedord), dernæst skal du forklare regler for dannelsen af nægtende sætninger med not, og til sidst skal du forklare valget af relative pronominer (henførende stedord). Vi giver dig hints til at besvare alle tre underopgaver med brug af grammatisk terminologi.
Assignment 3 giver dig et kort lydklip og beder dig om at finde ti sammensatte verballed. For hvert udvalgt verballed skal du skrive, hvilken grammatisk tid det står i, og hvilke dele det består af. Vi giver dig hints til at udvælge verballed og beskrive dem korrekt.
Assignment 4 beder dig om at skrive et analytical essay. Du kan vælge mellem at skrive om novellen “I Don't Dream of Genie" af Chad Pelley eller essayet "Everyone Is Going Through Something" af Kevin Love. Vi hjælper dig med at inkludere de obligatoriske analysepunkter i hver opgave, og vi giver dig idéer til at skabe sammenhæng i besvarelsen.
Vi giver dig løbende henvisninger til vores Engelsk Grammatik, hvis du har brug for at få nogle af de grammatiske emner uddybet undervejs.
Du har også mulighed for at se konkrete bud på besvarelser under de tre første opgaver, så du kan tjekke dine svar.
Husk: Øvelse gør mester, så prøv at løse opgaverne selv først!