Sådan bruger du opgavehjælpen

Hvordan fungerer vores opgavehjælp til de engelske eksamenssæt?

Eksamen i skriftlig Engelsk består altid af et antal indledende sprogopgaver og en mere omfattende skriveopgave til sidst. Vores struktur i opgavehjælpen afspejler strukturen i eksamenssættet, så du i menuen til venstre let kan klikke dig frem til netop den opgave, som du har brug for hjælp til.

Vi anbefaler, at du starter med at prøve at løse opgaverne selv. Hvis du så møder problemer undervejs, kan du springe hen til den relevante side i opgavehjælpen og blive peget i den rigtige retning. 

Sådan kan du bruge vores hjælp til sprogopgaverne

Vores hjælp til sprogopgaverne er bygget op, så du helt selv kan styre, hvor meget hjælp du har brug for. 

Først peger vi dig i retning af de grammatiske emner, som du kan læse op på for at være godt rustet til opgaven. Hvis du har brug for yderligere hjælp, giver vi dig et antal hints, som kan pege dig i den rigtige retning. Til sidst kan du så tjekke dine svar ved hjælp af vores eksempelbesvarelse.

Sådan kan du bruge vores hjælp til den afsluttende skriveopgave

Vores hjælp til de afsluttende opgaver er delt op, så du kan finde specifik hjælp til dén opgave, som du har valgt at skrive. Vores hjælp består af et antal hints, der peger dig i retning af de mest centrale punkter, som du bør komme omkring i din besvarelse. 

Hvis du får et antal analyseområder, som det er obligatorisk at komme ind på (fx characters, setting og themes), så vil vi normalt tilbyde et hint målrettet hvert af disse områder. Der kan dog også være hints til andre særlige fokuspunkter, som er centrale i forhold til den tekst eller det emne, som opgaven handler om. 

Giv os feedback

Vi er interesserede i at blive bedre til at hjælpe dig, så du må meget gerne give os feedback på opgavehjælpen.

Kunne du bruge opgavehjælpen i din arbejdsproces? Savnede du noget, eller var der ting, du ikke forstod, så skriv et par ord til os

God fornøjelse med din opgave.