Begreber

Her kan du se vores begreber om stofskiftet:

Her er et uddrag af begreberne

Acetyl-CoA

Acetyl-CoA (udtales acetyl-coenzym A) er et coenzym, som dannes ved den oxidative decarboxylering og bruges igen i Krebs’ cyklus under respirationsprocessen.

ADP

ADP (adenosin-difosfat) er et ATP-molekyle, der har fraspaltet en fosfatgruppe for at frigive energi til arbejde i cellen.

Aerob

Aerob betyder iltkrævende. Aerob står i modsætning til anaerob, som betyder ikke-iltkrævende.

Obligat aerobe organismer kan ikke overleve uden ilt i deres miljø. Det gælder f.eks. dyreceller, som skaffer sig energi ved respiration.

AMP

AMP (adenosin-monofosfat) er et ATP-molekyle, der har fraspaltet to fosfatgrupper for at frigive energi til arbejde i cellen.

Anabolisme

Anabolisme er opbygning af stof i en organisme ud fra simplere molekyler, f.eks. opbygning af proteiner ud fra aminosyrer.

Anaerob

Anaerob betyder ikke-iltkrævende. Anaerob står i modsætning til aerob, som betyder iltkrævende.

Fakultativt anaerob

Fakultativt anaerobe organismer kan udføre respiration, når de har adgang til ilt, men kan også danne ATP ved gæring, hvis der ikke er ilt til stede. Gærceller er f.eks. fakultativt anaerobe.

Obligat anaerob

Obligat anaerobe processer kan ikke forløbe, hvis der er ilt til stede. Obligat anaerobe organismer kan derfor ikke overleve, hvis der er ilt i deres miljø. Det gælder f.eks. denitrificerende bakterier i kvælstofkredsløbet.

ATP

ATP (adenosin-trifosfat) er et stof, der bruges til at drive mange energikrævende processer i levende organismer. ATP består af adenosin bundet til tre fosfatgrupper. Bindingerne mellem fosfatgrupperne indeholder energi, og fosfatgrupperne kan spaltes fra ATP for at frigive energien til cellernes arbejde.

Blodglukose

Blodglukose er et andet ord for blodsukker.

Blodsukker

Blodsukker (eller blodglukose) er blodets indhold af glukose. Blodet indeholder altid en vis mængde glukose, som kroppens celler kan optage og bruge til respiration.

Bugspytkirtel

Bugspytkirtlen er en kirtel i fordøjelsessystemet, der bl.a. danner fordøjelsesenzymer og hormonerne insulin og glukagon. Insulin og glukagon regulerer blodets glukoseindhold.

Calvin cyklus

En anden betegnelse for fotosyntesens mørkeproces.

Citronsyrecyklus

En anden betegnelse for Krebs’ cyklus.

Cytosol

Cytosolen er væsken inde i en celle. 

Diabetes

Diabetes er en sygdom, der indebærer, at kroppens celler ikke kan optage glukose fra blodet så godt som normalt. Cellerne får derfor for lidt glukose, og blodet indeholder omvendt for meget glukose. Der findes forskellige typer diabetes, hvoraf type 1-diabetes og type 2-diabetes er de mest almindelige.

Eksponentiel vækst

Eksponentiel vækst er...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind