Bog 7: Platons verdensopfattelse

Her får du hjælp til at forstå og analysere bog 7 i Staten af Platon. Først får du resume, personer og ordforklaringer, derefter kommer en grundig hjælp til analysen på de næste sider. 

Bog 7 indeholder hulebilledet eller hulelignelsen, som er et centralt billede i Platons filosofiske tænkning. Her viser han os sin grundlæggende verdensopfattelse. Om man kalder det for et billede eller en lignelse er bare et spørgsmål om, hvordan man skal betegne genren. Det er den samme tekst. 

Resumé af bog 7

Bog 7 i Staten er en dialog mellem Sokrates og Platons bror, Glaukon. Den begynder med, at Sokrates fortæller hulebilledet. Han kalder det for et billede på, hvad uddannelse betyder for den menneskelige natur. Hulebilledet viser en todelt verden. I hulen sidder nogle fanger fastspændt. De tror, de oplever virkeligheden. Men de ser kun skyggebilleder på hulens bagvæg. Uden for hulen ligger den virkelige verden.

En fange bliver frigivet og taget op i lyset. Her indser fangen, at verden er helt anderledes, end han troede nede i hulen. Sokrates forklarer så, at hulen er et billede på vores verden (fænomenverdenen), mens verden uden for hulen er et billede på fornuftens verden (idéverdenen). Fangens opstigning fra hulen skal derfor forstås som en slags erkendelsesproces, hvor fangen erkender, hvordan verden virkelig hænger sammen. Den vigtigste erkendelse er, at verden er skabt efter idéen om det gode, som Solen er et billede på. Og den frigivne fange bliver et billede på filosoffen, som har erkendt dette.

Sokrates og Glaukon diskuterer nu, om fangen har en pligt til at vende tilbage til hulen for at ...