Bog 2: Den gode by

Her får du hjælp til at forstå og analysere bog 2 i Staten af Platon. På denne side giver vi dig et grundigt resumé, overblik over personerne samt ordforklaringer til teksten. På de følgende sider får du hjælp til at analysere teksten. 

Resumé af bog 2

I slutningen af bog 1 har Sokrates slået fast, at den retfærdige godt kan have et lykkeligt liv og den uretfærdige det modsatte. Platons bror, Glaukon, synes, at han mangler gode argumenter mod den almindelige opfattelse, at den retfærdige er naiv og godtroende.

Glaukon fortæller den mytologiske historie om Gyges. Gyges var en almindelig hyrde, som finder en usynlighedsring. Ved hjælp af ringen indleder han et forhold til dronningen, myrder kongen og tager magten. Historien om Gyges viser os, at uretfærdigheden sagtens kan være til fordel for én, hvis bare man kan slippe godt fra de uretfærdige handlinger. 

Skal man være retfærdig eller er det nok at spille retfærdig?

Så spørgsmålet er altså, om retfærdigheden overhovedet er god i sig selv. Kan man nøjes med at spille retfærdighed over for sin omverden, men i virkeligheden være dybt uretfærdig, spørger Glaukon? Han forestiller sig to mænd. Den ene er retfærdig, men alle tror, han er uretfærdig. Den anden er gennemført uretfærdig, men alle tror, at han er retfærdig. Glaukon argumenterer så for, at den uretfærdige mand vil få det bedste liv.

Adeimantos, som er Platons anden bror, bakker Glaukon op. Når man i hverdagen roser retfærdigheden, så er det ikke retfærdigheden i sig selv, man taler om. Det er de belønninger i form af embeder, ægteskab og rigdom, som et omdømme af retfærdighed kan give én. Han citerer også digtere som Hesiod, Homer og Musaios. På den ene side hylder de retfærdigheden. Men på den side viser de, at den er besværlig. Retfærdigheden er sjældent lige så fordelagtig og indbrin...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind