Resumé

Her får du en hurtig oversigt over indholdet i de 10 bøger i Staten. Til de centrale bøger har vi lavet uddybende resuméer, ordforklaringer og analysehjælp. Du kan klikke videre fra siden her til den eller de bøger, som du gerne vil vide mere om.

I den oprindelige græske udgave havde bøgerne ingen titler. Vi har dog valgt at give hver bog en sigende overskrift, så du lettere kan få overblik over indholdet.

Bog 1: Hvad er retfærdighed?

I Bog 1 diskuterer Sokrates, hvad retfærdigheden er. Tre andre personer indgår i samtalen. Den gamle Kephalos mener, at retfærdighed er at betale det, man skylder. Kephalos’ søn Polemarchos er enig med sin far og præciserer, at retfærdigheden er at hjælpe sine venner og skade sine fjender. Thrasymachos mener derimod, at retfærdigheden er det, som magthaverne bestemmer. Sokrates modbeviser deres bud og konkluderer, at retfærdighed er en fordel, mens uretfærdighed er en ulempe. Dialogen kommer dog ikke frem til, hvad retfærdighed faktisk er.

Bog 2: Den gode by

I Bog 2 opstiller Platons bror Glaukon et tankeeksperiment. Han forestiller sig en absolut retfærdig mand og en absolut uretfærdig mand. Tankeeksperimentet viser, at den uretfærdige mand vil få det bedste liv. Adeimantos, som er Platons anden bror, følger op og viser, hvordan både almindelige meninger og digtningen kun hylder retfærdigheden, hvis den er til fordel for os.

For at finde et forsvar for retfærdigheden bygger de to brødre sammen med Sokrates en by i tankerne. Ved at betragte byen håber de på at kunne se, hvordan retfærdighed og uretfærdighed kan opstå.

Undervejs i deres tankeeksperiment om byen kommer de frem til, at byen vil behøve vagter til at forsvare den mod fjender. De indleder herefter en samtale om vagternes uddannelse, som blandt andet fører til en kritik af digtningens fremstilling af guderne.

Bog 3: Uddannelsen af vagterne

Bog 3 indledes med en lang række citater fra græske digtere. Sokrates mener, at de giver en forkert fremstilling af guderne og døden, som bl.a. kan gøre de unge vagter bange for døden.

Herefter stiller Sokrates krav til digterne: De skal bruge en ”simpel fremstilling” (3. personsfortæller) i stedet for ”efterligning” (1. personsfortæller). Vagterne skal nemlig være selvstændige og ikke efterligne andre. Musikken skal være enkel og føre til mådehold (græsk: sofrosyne) i sjælen. Vagterne skal også have idræt, som omfatter både træning og ernæring. Så tilsammen vil det musiske og idrætten skabe harmoniske mennesker.  

Vagterne skal fortælles, at de er født af jorden, og at mennesker fra gudernes hånd har enten guld, sølv eller je...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind