Materialer

Lad os slå fast med det samme, at materialesøgning til din SSO er meget vigtigt. Materialet er selve grundlaget for din SSO, for uden det kan du ikke skrive nogen opgave. Du skal bruge materialet til at få viden om dit emne og til at henvise til i din opgave.

Sådan kan du søge efter materiale på en god måde

Jo mere konkret og indsnævret dit emne er, jo lettere er det for dig at finde materiale til din opgave. Søg i bibliotekets database, i leksika og andre opslagsværker og på internettet. Spørg gerne en bibliotekar, hvis du har svært ved at finde materiale. Dine faglærere og vejledere kan også hjælpe dig med forskellige relevante kilder. Undersøg de kilder, du bliver henvist til, og kig også på kildernes litteraturlister. Måske kan det åbne dine øjne for nogle vigtige delemner inden for dit hovedemne. 

Brug dit emne og centrale stikord som søgeord. Hvis du f.eks. vil skrive om ”De fattige i Henrik Pontoppidans noveller i det moderne gennembrud”, kan du begynde med at søge på ”Henrik Pontoppidan det moderne gennembrud fattige”. Dette er den mest direkte søgning og den, der rammer dit emne mest præcist. Herefter kan du søge efter analyser af Pontoppidans noveller, fx ”analyse af Naadsensbrød” osv. Endelig kan du søge mere generelt med søgeord, der har relevans for emnet som fx ”det moderne gennembrud”, ”Henrik Pontoppidan”, ”arbejdere og fattige i det moderne gennembrud” osv.

Opsummering af søgeråd

Her giver vi fem råd til, hvordan du kan søge målrettet efter materiale til din SSO:

  1. Søg direkte på dit emne og på nøgleord, som skal indgå i din SSO.
  2. Søg efter bøger/artikler/tekster/videoer/materiale, der beskriver og analyserer dit emne (brug ikke anmeldelser eller annoncer som kilder).
  3. Søg generelt på perioder, temaer, navne, og hvad der ellers er relevant for dit emne.
  4. Forhold dig altid kritisk til dine kilder. Hvis du oplever, at en tekst ikke giver dig noget eller behandler emnet for overfladisk, så læg den til side, og læs noget andet i stedet.
  5. Brug altid først og fremmest det materiale, der behandler dit emne så direkte og indgående som muligt.

Hvor meget materiale skal du have?

Materialesøgning er en balancegang. På den ene side må du ikke have for lidt materiale, for så bliver din opgave for ’tynd’. På den anden side må du ikke have så meget materiale, at d...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind