Formidling

Her får du hjælp til at lave en god formidling i dit SSO. Foruden opbygningen af opgaven er sproget og layoutet to vigtige elementer, som skal være i orden, hvis du vil have en god bedømmelse.

Først ser vi på, hvordan du skal lave layout af opgaven, så det bidrager til din formidling. Her får du gode råd om bl.a. typografi, overskrifter, fodnoter, afsnits- og kapitelopdeling, samt om brugen af figurer, illustrationer og tabeller.

Dernæst ser vi nærmere på sproget i din opgave. Her hjælper vi dig med at finde en faglig stemme og skabe en god sammenhæng. I forhold til sammenhæng er især metasprog og koblinger vigtige redskaber. Du vil også få nogle gode råd om at læse korrektur og undgå typiske sproglige fejl.

Til sidst giver vi dig nogle gode råd til din skriveproces. Her kan du fx læse om at lave en disposition, skabe ideer til din skrivning og tage kampen op, hvis du skulle blive ramt af skriveblokering.