Symbol og allegori

Vores kultur og sprog er fuldt af symboler (også kaldet “symbolik”) og allegorier. Begge virkemidler har det til fælles, at vi skal forstå noget i overført betydning, ligesom vi skal ved andre former for billedsprog.

Hvad er et symbol?

Symboler er billeder, som er meget afhængige af den kultur, de er opstået i, og som derfor kan være svære at afkode for dem, der ikke kender den kultur. Et eksempel er den figur, der for os er kendt som nazisternes hagekors, var oprindelig et symbol på fred og lykke, som fandtes i blandt andet europæiske og asiatiske urkulturer. Efter de tyske nazisters brug af symbolet forbindes det i Vesten nu med noget negativt, mens det stadig anvendes i sin oprindelige, positive betydning i fx Indien.

Et andet eksempel kan være det muslimske tørklæde. Mens nogle vil forbinde det med kvindeundertrykkelse, ser andre det som et positivt symbol på gudfrygtighed og ærbarhed.

Lidt firkantet sagt er et symbol altså noget, der har fået en særlig betydning. Betydningen afhænger af sammenhængen og kan derfor forandre sig med tiden. 

Modsat metaforen og sammenligningen eksisterer der i et symbol ikke nogen forbindelse mellem målområdet og kildeområdet (to begreber, du kan læse om under Metafor). Der er fx ikke nogen direkte sammenhæng mellem en hvid due og fred, men vi forstår symbolet, hvis vi kender det på forhånd.

En tekst kan også skabe sine egne symboler, som ikke findes i forvejen i kulturen. Det kan den fx gøre ved at nævne et bestemt fænomen igen og igen, så læseren fornemmer, at det har en særlig, symbolsk betydning.

Eksempel på symbol

I den kristne Skabelsesberetning finder vi et af de ældste symboler, nemlig slangen:

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven,  men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slan

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind