Besjæling

En af de former for billedsprog, du tit støder på i tekster, er besjæling. Faktisk er det en variant af metaforen.

Hvad er besjæling?

Når vi har en konkret genstand (fx en blomst, en fugl eller et bord), som vi tillægger menneskelige egenskaber (fx at græde eller smile), så har vi en besjæling. Ofte er der en tendens til, at det især er naturfænomener (blomster, bjerge, solskin), som besjæles; det ser vi fx i meget af romantikkens litteratur.

Besjælinger kan have den virkning, at de skaber en bestemt stemning eller fremstiller noget i teksten på en bestemt måde (fx kan naturen fremstilles positivt). Samtidig er besjælinger gode til at levendegøre døde ting for os. Traditionelt finder vi dem især inden for genrer som lyrik og salmer, men du kan også støde på dem i rapmusik, noveller, taler og andre genrer.

Besjæling eller personifikation?

Mange synes, at det er svært at kende forskel på begreberne besjæling og personifikation, og de to har da også en del til fælles. Begge begreber hører under metaforen, og begge handler om, at der overføres menneskelige egenskaber til noget ikke-menneskeligt. Men ved besjælinger er dette ikke-menneskelige noget konkret (fx et træ), mens det ved personifikationer er noget abstra...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind