Stilleje

Stillejet i en tekst kan være høj, lav eller neutral. Det gælder både skønlitteratur og sagprosa. Ofte har bestemte genrer en bestemt stil. 

Hvad er høj stil?

Tekster præget af højt stilleje er kendetegnet ved korrekt, men også kompleks, sprogbrug. Vi kan desuden lave to inddelinger: Der er den akademiske udgave, vi især finder i sagprosatekster som breve fra det offentlige, forsikringspolicer og kontrakter. Det kaldes også kancellistil eller kancellisprog. Og så er der den følelsesladede, lyriske udgave, vi især finder i ældre skønlitteratur, salmer og visse taler, hvor vi fx ser billedsprog og højtidelige udtryk. 

Derfor kan virkningen være forskellig. På den ene side kan tekstens afsender fremstå troværdig og fagligt dygtig, og på den anden side kan både afsender og tekst ende med at virke for følelsesladet eller for tør og distanceret, afhængig af udgaven.

Du kan se konkrete eksempler længere nede, men først får du en boks med karakteristika for højt stilleje.

Kendetegn for høj stil: 

Eksempel på høj stil (akademisk)

Det følgende er et godt eksempel på det, der kaldes kancellisprog (akademisk stil):

Forsvarets øverste myndighed har beklageligvis måttet konstatere et ikke ubetydeligt svind i de til lejligheden indkøbte feltrationer, hvorfor en intern undersøgelse nu er iværksat. Resultatet ventes snarest.

Der er flere elementer, der gør stilen høj. Sætningsopbygningen er hypotaktisk, dvs. at sætningen med “hvorfor…” er underordnet den første sætning, og den hypotaktiske sætning rummer en passiv konstruktion (“ventes”). Derudover er ordvalget relativt kompliceret og præget af formuleringer, vi nok ikke ville se i talesprog eller mere uformelle tekster (fx “beklageligvis”, “ikke ubetydeligt”).

Tonen i teksten er desuden præget af appelformerne etos og logos, fordi tekstens afsender er en statslig myndighed med stor autoritet. Men det er lige før, at al den autoritet og troværdighed kammer over og bliver til uforståeligt sprog.

Eksempel på høj stil (lyrisk)

Prøv at sammenligne den akademiske udgave med den lyriske, følelsesladede udgave i dette eksempel fra Adam Oehlenschlägers digt “På min moders grav”:

Det er forbi! Kulde sover i dit før saa varme Hierte,
Som slog for mig med ømme Moderslag.
O, evig mindes jeg den skumle Dag,
Da skiælvende det brast i Dødens Smerte.

Stillejet er også højt her. Men tonen er langt mere højtidelig og følelsesla...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind