Sætningsopbygning

Et vigtigt sprogligt virkemiddel er faktisk selve måden, vi vælger at konstruere sætninger på, altså sætningsopbygning. En sætning kan fx være lang eller kort, være parataktisk eller hypotaktisk opbygget, have forvægt eller bagvægt, eller stå i aktiv eller passiv. Der er dermed flere håndtag at skrue på, uanset om der er tale om skønlitteratur eller sagprosa.

Allerførst skal vi lige have på plads, hvad en sætning er. Sådan en har altid et verballed (udsagnsled) og normalt også et subjekt (grundled). De to led kaldes tilsammen for sætningens neksus. Fx:

Du læser i Studienets geniale sprogkompendium lige nu.

Her er “læser” sætningens verballed. Det er bøjet i præsens (nutid) og fortæller, hvad nogen gør. “Du” er sætningens subjekt og fortæller, hvem der gør noget. På den måde giver sætningens verballed og subjekt os vigtige informationer. 

Derudover inddeler vi sætninger i helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger (bisætninger). En helsætning er en sætning, der kan stå alene. Den består af en hovedsætning og evt. ledsætninger; der er altså dermed mindst ét neksus. Eksemplet ovenfor er både en hovedsætning og en helsætning. En hovedsætning er overordnet i sætningen, mens en ledsætning bare er et sætningsled og ikke kan stå alene.

Vi kan også koble en ledsætning på eksemplet fra før:

Du læser i Studienets geniale sprogkompendium lige nu, fordi du gerne vil være übersej til sproganalyse.

Ledsætningen bliver markeret af en typisk ledsætningsindleder: konjunktionen (bindeordet) “fordi”. Ledsætningen kan ikke stå alene.

På de næste sider kan du læse om forskellige måder at opbygge sætninger på. Du lærer at forstå, hvilken virkning forskellige sætningskonstruktioner har på modtageren.