Læserhenvendelse og direkte tiltale

Læserhenvendelse - eller direkte tiltale - er et sprogligt virkemiddel og helt konkret en henvendelsesfigur. En afsender henvender sig direkte til en modtager, som befinder sig uden for teksten. En undtagelse er apostrofen, som henvender sig til noget inde i teksten.

Hvad er læserhenvendelse og direkte tiltale?

Læserhenvendelse handler om, at afsenderen i en tekst henvender sig direkte til læseren. Foregår det mundtligt, som fx i en politisk tale, kaldes det direkte tiltale; her er det talens tilhørere, afsenderen henvender sig direkte til. Det gælder, uanset om taleren fysisk befinder sig i samme rum som tilhørerne, eller om de fx sidder på den anden side af en tv-skærm.

Du kan genkende virkemidlet i teksten på pronominerne “du”, “dit”, “din(e)”, “I” eller “jeres”. De har alle den virkning, at de fanger modtagerens opmærksomhed. Når noget handler om os selv, føler vi typisk straks, at det er interessant, og så spidser vi ører. Dermed egner virkemidlet sig godt til at involvere modtageren og skabe en følelse af engagement. Pronominer som “vi” er også gode til at skabe en følelse af fællesskab i teksten. Det ser vi især i politiske taler. 

Pronominerne kan dog også bruges med den modsatte effekt. Med et anklagende “du” eller “I” kan afsenderen skælde ud på modtagerne, måske i håb om at vække skam eller provokere.

Det var i tidligere tider et temmelig udbredt virkemiddel i skønlitteraturen såsom Blichers noveller. I ældre skønlitteratur var lidt storladne tiltaler som “kære læser” ikke ualmindelige. Men i dag ser vi primært virkemidlet i sagprosa, især inden for de debatterende tekster såsom taler og debatindlæg. Det er også meget brugt i diverse instruerende genrer. Fx bladartikler eller YouTube-videoer, hvor en afsender forklarer dig, hvordan du lægger den perfekte makeup eller bygger en ny terrasse.

Apostrofe: tiltale af noget andet end læseren

Der findes en undtagelse til reglen om, at læserhenvendelse altid er rettet ud af teksten mod læseren. Nogle gange retter tiltalen sig i stedet mod personer, ting eller abstrakte begreber i teksten. Det kaldes apostrofe eller anråbelse. Især romantikkens digte brugte ofte apostrofe, hvor tiltalen var rettet mod abstrakte begreber såsom fædrelandet eller guder. 

Et nyere eksempel er Tom Kriste...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind