Sproglige figurer og andre virkemidler

En tekstanalyse vil ofte involvere en analyse af tekstens virkemidler, herunder dens sproglige figurer. 

Modsat troper henter figurer ikke deres betydning fra et billedplan. I stedet ligger figurernes virkning ofte i måden, ordene er opstillet på i teksten, altså ordstillingen. Et eksempel er figuren anafor, som er en gentagelse, der altid optræder i begyndelsen af en sætning. Fordi gentagelsen står forrest, lægger vi mærke til den. På den måde henter anaforen sin virkning i ordstillingen. 

Mange lærebøger inddeler desuden figurerne yderligere. Fx i gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, henvendelsesfigurer, klangfigurer og dramatiske figurer.

De sproglige figurer findes i både skønlitteratur og sagprosa, men optræder ofte i sagprosa (fx i taler og debatindlæg). Derfor kaldes de også tit “retoriske figurer” eller “retoriske virkemidler”. I dette kapitel kan du fx læse om gentagelse, anafor, triade, retorisk spørgsmål og modsætninger. Mange af disse figurer handler om ordstilling - i den forstand at virkningen ligger i måden, ordene står på eller er sammensat på.

Du kan også læse om forskellige andre sproglige virkemidler såsom intertekstualitet og ordspil, hvor ordstillingen ikke er en faktor. Ligesom figurerne har de hver især deres unikke indvirkning på teksten.