Synspunkter til refleksion

På denne side går vi i dybden med de vigtigste synspunkter i teksten “Sproget er en evig kampplads”. Du får hjælp og ideer til, hvordan du kan bruge synspunkterne som udgangspunkt for at reflektere over emnet, sprogets betydning for samfundet og den enkelte.

Vores sprogbrug er ikke neutral, men værdiladet

I artiklen fremsætter Marie Maegaard, forsker i sociolingvistik, det synspunkt, at vores sprog ikke er neutralt, men derimod altid værdiladet på en eller anden måde:

“Intet sprog er helt neutralt. Sproget udvikler sig. [...]”
[...]

Marie Maegaard understreger, at mennesker oftest indgår i en sammenhæng med andre mennesker. Det enkelte menneske kan altså ikke sige: “For mig er dette ord neutralt”. For hvis dette ikke er tilfældet for de mennesker, man omgiver sig med, bliver det en underlig form for fornægtelse, mener hun.

“Hvis man tager et ord som neger, så er der nogle, der mener, at man godt kan sige, at det er neutralt, for det var det før i tiden. Men i den tid, hvor ordet blev brugt, var der nogle magtrelationer, som ikke var neutrale. At have afrikanske aner blev betragtet som negativt. Det er ikke en objektiv, neutral betegnelse, og det har det måske aldrig været”, siger Marie Maegaard.

Skaber negativt ladede ord en negativ opfattelse af folk?

I din opgave kan du reflektere over, hvordan vores værdiladede sprogbrug har betydning for opfattelsen af andre personer eller grupper i samfundet. Opfatter vi fx borgere med afrikanske rødder med større respekt, når vi kalder vi kalder dem “afrikanere” i stedet for “negre”? Og giver det mening at sige, at “ordet neger er neutralt for mig, så derfor kan jeg godt bruge det”? 

På den ene side kan Marie Maegaard have ret i, at ord som “neger” har nogle negative medbetydninger (konnotationer). Vi kommer automatisk til at tænke på ting som slaver og hvide herskere eller på sorte mennesker uden tøj på, når vi bruger ordet neger. Disse negative medbetydninger gør så også, at vi helt automatisk opfatter sorte som laverestående eller mere primitive folk. På samme måde gør brugen af ord som “spasser” eller “mongol”, at vi får en nedsættende opfattelse af personer med et handicap. Og derfor betyder det meget, hvordan vi omtaler andre mennesker i samfundet. Det har alvorlige konsekvenser.

På den...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind