[3]

Sprogets betydning for samfundet og for den enkelte

Dette er Studienets opgavehjælp til reflekterende artikel i dansk om sprogets betydning for samfundet og for den enkelte. Opgaven kommer fra Eksamensgenrerne dansk stx af Nicolai Rekve Eriksen. Du finder hjælp til alle dele af opgaven: At forstå opgaveformuleringen og emnet, at inddrage teksterne i opgaven og at reflektere over emnet på forskellige måder.

Som det første giver vi dig den grundlæggende hjælp til at afkode opgaveformuleringen og finde en vinkel på emnet. Dette kan du bruge til at gøre dit arbejde med teksterne fokuseret og gøre din opgave skarp. Dernæst har vi nogle arbejdsspørgsmål til teksterne, som kan hjælp dig med selv at komme i gang.

Vi går i dybden med artiklen “Sproget er en evig kampplads”, som er den vigtigste tekst til opgaven. Du finder et resumé af artiklen og hjælp til at reflektere over de væsentlige synspunkter på emnet.

Du får også hjælp til de to tekster, som du kan inddrage som eksempler i din reflekterende artikel. I “Pippi Langstrømpe må ikke sige ‘negerkonge’ i ikonisk tv-serie” ser vi nærmere på, hvordan tekstens indhold kan forstås som eksempel på en kamp om sproget, og hvordan sproget ændrer sig over tid. I “15-årige Smilla: Nogle gange er jeg pige, nogle gange er jeg dreng” fokuserer vi på, hvordan tv-indslaget kan forstås som eksempel på, hvordan sproget påvirker opfattelsen af os selv og hinanden. Du skal inddrage mindst én af de to tekster i din reflekterende artikel.

Vi forstår verden, samfundet og os selv gennem sproget

Marie Maegaard fremsætter det synspunkt, at sproget er helt afgørende for, hvordan vi opfatter verden, og dermed også hvordan vi opfatter samfundet og os selv. Derfor foregår der hele tiden en kamp i samfundet om, hvordan vi bruger sproget, og hvilke fortællinger om verden vi giver hinanden gennem sproget:

Man socialiseres ind i en bestemt opfattelse af verden gennem sproget, forklarer hun.
[...]

“Det er gennem sproget, vi fortæller, hvordan verden hænger sammen. Nogle vil ligefrem sige, at man gennem sproget skaber verden. Der findes ikke en objektiv sandhed i sproget, så sproget bliver en kampplads, fordi det er herigennem, vi fortæller, hvordan verden hænger sammen. Og eftersom der ikke findes en objektiv sand idé om det, vil det altid være til forhandling”.

Hvilken betydning har sproget for måden, vi opfatter verden på? 

I din opgave kan du reflektere over, hvordan vores sprogindlæring og sprogbrug gør, at vi opfatter verden på bestemte måder? Og hvilke konsekvenser har det, at der ikke findes nogen objektiv sandhed i sproget? ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Sprogets betydning for samfundet og for den enkelte

[3]
Bedømmelser
  • 28-01-2022
    Givet af 3.g'er på STX
  • 06-01-2021
    Givet af 3.g'er på STX
  • 04-10-2020
    Givet af 3.g'er på STX