Sprog og betydning

I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive din debatterende artikel om sprog og betydning. Opgavehjælpen er til opgave 4 fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX den 20. maj 2021.

Vi gennemgår opgaveformuleringen og viser, hvad der er vigtigt at lægge mærke til. Vi hjælper dig med at undersøge teksterne i opgavesættet, så du forstår, hvad de grundlæggende drejer sig om, og hvilke synspunkter og eksempler du kan trække frem fra dem. Derudover får du gode ideer til, hvordan du kan diskutere og debattere emnet på en nuanceret måde, som leder frem mod et skarpt hovedsynspunkt.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen:

Framing fremstiller virkeligheden, så virkeligheden understøtter en bestemt holdning

Mads Kastrup argumenterer også for det synspunkt, at framing fremstiller virkeligheden på en måde, der har til formål at understøtte en bestemt holdning:

Sproget må ikke røbe en virkelighed, der ikke passer med eksempelvis politikeres, myndigheders eller arbejdsgiveres ønske om, hvordan verden ideelt set bør tage sig ud. Eller også anvendes sproget af nogle af de nævnte til at opbyde modstand. (linje 40-43)

Framing er en metode til at fremstille virkeligheden, så den stemmer overens med ens holdning. Man kan bruge ord, der fremstiller et fænomen negativt eller positivt.

Kastrup giver selv en række eksempler. Hvis man er modstander af SU for hjemmeboende, kan man kalde ydelsen for ’cafépenge’. Hvis man er imod sabbatår, kan man kalde dem for ’fjumreår’. Hvis man ikke bryder sig om eksperter, kan man kalde dem for ’smagsdommere’. Omvendt kan man kalde en skraldemand for en renovationsassistent, hvis man vil have jobbet til at fremstå mere attraktivt.

Eksemplerne viser, hvordan man kan manipulere med fremstillingen af virkeligheden gennem sine ordvalg. Sproget ændrer muligvis ikke virkeligheden direkte, men det kan ændre vores opfattelse af virkeligheden.