Speech analysis
I denne vejledning får du Studienets hjælp til, hvordan du analyserer, vurderer og perspektiverer en tale (speech eller address) i engelskfaget. Der, hvor du typisk kan blive bedt om at lave en retorisk analyse, er i opgavegenrer som analytical essay, SRP eller til mundtlig eksamen. Kort fortalt handler det om, at du skal lave en analyse af den måde, hvorpå taleren fremfører sit budskab og forsøger at overbevise sin modtager.
Vi hjælper dig først med at indkredse talens retoriske situation, hvor vi tager fat i bl.a. afsender (speaker), modtager (audience) og talens omstændigheder (circumstances). Dernæst viser vi dig, hvordan du analyserer de øvrige elementer af talen. Fx ved at se på retoriske virkemidler (rhetorical devices) og appelformer (forms of appeal).
Bagefter hjælper vi dig til at finde talens intention (intention), og vi forklarer, hvordan du bygger oven på din analyse med en vurdering (assessment), diskussion (discussion) eller perspektivering (perspectives).
Vi viser dig eksempler på analyser af konkrete taler, og vi opridser desuden diverse typer af taler såsom victory speech, inaugural address og TED Talk.
Vejledningen er på dansk, men alle centrale fagbegreber er oversat til engelsk.
Retorisk analyse er desuden en af flere engelskfaglige metoder. Du bruger allerede metoden i den daglige undervisning og dine afleveringer. Du kan også støde på den i andre sammenhænge, fx mundtlig eksamen eller SRP. Vil du vide mere om, hvad der kendetegner retorisk analyse, så du kan forklare det i en opgave eller til eksamen? Så tjek vores store kompendium om metoder i Dansk. Metoden er nemlig den samme i både dansk- og engelskfaget.
Her kan du læse et uddrag af vejledningen:
Hvad er talens anledning?
Helt overordnet skal du begynde med at spørge dig selv, hvilken anledning (occasion) talen holdes i. Hvor og hvornår foregår den? Er der tale om et særligt arrangement - for eksempel en politisk valgfest eller et skolebesøg? Eller foregår den midt i nogle højspændte politiske begivenheder i landet? Og spiller talens anledning en rolle i selve talen? Nogle gange ser man en politiker referere til stedet, han eller hun står og holder talen, eller til de mennesker, der er forsamlet for at høre den.
Husk på, at især politikere altid har en interesse i at samle så meget opbakning fra vælgerne som muligt, så der er altid et formål med den enkelte tale og stedet, den holdes.
Et eksempel på en tale, der er tæt forbundet med sine ydre omstændigheder, er præsident John F. Kennedys berømte “Ich bin ein Berliner”-tale fra d. 26. juni 1963. Han holdt talen i Vestberlin under den kolde krig, og talen handlede netop om Berlin og splittelsen mellem det kommunistiske Østberlin og det demokratiske Vestberlin. Fordi Kennedy befandt sig, hvor han gjorde, og talen blev holdt på det tidspunkt, den gjorde, fik den langt større gennemslagskraft, end hvis han havde holdt den hjemme i USA.
