Audience

Introduktion

En tale har altid en eller flere typer af modtagere (audience). En vigtig del af at analysere en tale er at finde ud af, hvem modtagerne er, og hvad der karakteriserer dem. Dette er interessant, fordi en taler altid vil forsøge at målrette sit budskab og sine virkemidler efter den konkrete modtager. Når man arbejder med taler, kalder man modtageren for audience; det er det, der hedder receiver i andre typer af non-fiktion.

Hvem er modtageren?

Nogle gange kan du aflure en tales modtagere ud fra talens ordlyd, for eksempel hvis taleren tiltaler sin målgruppe direkte. Andre gange må du finde frem til det ved at læse mellem linjerne eller ved at supplere med research af både afsender og modtager.

Der er altid mere end én modtager. Vær opmærksom på, at en tales reelle modtagergruppe typisk er langt større end den gruppe mennesker, der er til stede, mens talen bliver holdt. Et eksempel kan være en politisk tale, der holdes foran politikerne i Kongressen; sådan en tale vil typisk være lige så meget til hele USA’s befolkning, fordi den ofte TV-transmitteres, og fordi et transcript af talen bagefter gøres tilgængeligt.

Primær og sekundær modtager

Ofte er der mere end én gruppe modtagere af en tale. George W. Bush’ “War on Terror”-tale fra d. 20. s...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind