Præteritum vs imperfektum

Introduktion

De to spanske datider præteritum og imperfektum svarer begge til den ene datid, som vi har på dansk. Forskellen på de to ligger altså ikke i tid, men i stedet i hvilken synsvinkel, man betragter datiden fra.

Præteritum bruges oftest om konkrete handlinger der har foregået og er afsluttede i datiden, mens imperfektum primært bruges til generelle beskrivelser af ting og vaner i datiden, der ikke er afsluttede (eller hvor start- og sluttidspunkt er ligegyldigt).

Forskellen på de to datider virker måske ikke så logisk, når vi fra dansk og engelsk kun er vant til en enkelt datid, men det er en forskel, der er vigtig på spansk. Hvis du bruger den forkerte datid, kan det nemlig ændre sætningens betydning.

Hvis du for eksempel forestiller dig, at du skal oversætte sætningen “Natten hvor jeg mødte dig havde jeg ikke noget at miste” til spansk, er der to verber, der står i datid på dansk (“mødte” og “havde”):

  • mødte: Dette verbum udtrykker en handling, der er afsluttet - at møde en person er en handling, der er hurtigt overstået (lige så snart du hilser på nogen, har du mødt dem). Det er altså en afgrænset handling med en klar slutning, derfor skal verbet bøjes i præteritum.
  • havde: Dette verbum bruges til en baggrundsbeskrivelse af subjektets situation i datiden. Det er altså en uafgrænset tilstand, der beskriver noget i datiden, derfor skal verbet bøjes i imperfektum.

Verbet ‘at møde’ kan på spansk oversættes til conocer, og ‘at have’ kan oversættes til tener. Begge er regelmæssige i henholdsvis præteritum og imperfektum, og skal derfor have endelserne -í og -ía. Den spanske sætning kommer altså til at se sådan he...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind