Possessive pronominer

Hvad er possessive pronominer på spansk?

Possessive pronominer beskriver hvad nogen eller noget ejer/har

Possessive pronominer (ejestedord) på spansk er ord som mi/mío ('min') og tú/tuyo ('din'):

Es mi gato → Det er min kat

El gato es mio  → Katten er min

De possessive pronominer på både dansk og spansk bliver brugt til at beskrive, at nogen ejer/har noget eller til at beskrive relationer mellem mennesker (fx mi hermana 'min søster') - deraf det danske navn 'ejestedord'. Af denne grund bliver de possessive pronominer nogle gange kategoriseret som personlige pronominer (hvilket vi dog ikke har gjort her, da de på mange måder opfører sig anderledes).

Possessive pronominer står nomalvis ikke i stedet for substantiver

Possessive pronominer opfører sig på en lidt anden måde end de fleste andre pronominer på den måde, at de normalvis ikke står i stedet for substantiver. I stedet beskriver de forhold mellem personer og ting, fx:

Este es tu coche → Det her er din bil

I eksemplet ovenfor står det possessive pronomen tu ('din') ikke i stedet for substantivet coche ('bil'), men i stedet beskriver det hvem bilen tilhører ('dig' i dette tilfælde).

Der findes både korte og lange possessiver på spansk

På dansk har vi kun ét sæt possessive pronominer, som vi bruger hver gang nogen eller noget ejer/har noget. På spansk findes der dog både korte possessiver (som står foran substantiver) og lange possessiver (som står efter substantivet eller alene):

Korte possessiver: Es tu coche →  Det er din bil 

Lange possessiver: El coche es tuyo →  Bilen er din 

I sætningerne ovenfor kan du se, at det possessive pronomen er 'din' på dansk i begge sætninger (dvs. både foran substantivet og alene efter verbet), hvorimod det possessive pronomen i de to spanske sætninger er forskelligt. På dansk har vi ikke noget tilsvarende de lange possessiver på spansk, men de svarer lidt til på engelsk, hvor man også har to former af possessiver (fx 'my' vs. 'mine'). Forskellen mellem hvornår de to forskellige former bruges handler om hvordan de placeres i sætningen på spansk, hvilket vi også vil gennemgå i afsnittet 'Placering af korte og lange possessive pronominer'. Begge former bruges i flæng på spansk.

Skemaer over possessive pronominer

Korte former af possessiver (fx mi, tu, su)

Her kan du se en oversigt over de korte former af possessiver på spansk, og det vi normalt oversætter dem med på dansk: 

 Danske 
possessiver
(sing.)
Spanske korte possessiver (sing.)Danske possessiver (plur.)Spanske korte possessiver (plur.)
1. pers. sing.min/mitmiminemis
2. pers. sing.din/dittudinetus
3. pers. sing.hans, hendes, dens/detssuhans, hendes, dens/detssus
1. pers. plur.voresnuestro/nuestravoresnuestros/nuestras
2. pers. plur.jeres (pl.)vuestro/vuestrajeresvuestros/vuestras
3. pers. plur.deressuderessus

Lange former af possessiver (fx mío, tuyo, suyo)

Her kan du se en oversigt over de lange former af possessiver på spansk og det vi normalt oversætter dem med på dansk. Ofte oversætter vi bare de lange former på spansk helt ligesom vi oversætter de korte (hvilket også er hvad vi har gjort i skemaet nedenfor):

 Danske 
possessiver
(sing.)
Spanske lange possessiver (sing.)Danske possessiver (plur.)Spanske lange possessiver (plur.)
1. pers. sing.min/mitmío/míaminemíos/mías
2. pers. sing.din/dittuyo/tuyadinetuyos/tuyas
3. pers. sing.hans, hendes, dens/detssuyo/suyahans, hendes, dens/detssuyos/suyas
1. pers. plur.voresnuestro/nuestravoresnuestros/nuestras
2. pers. plur.jeres (pl.)vuestro/vuestrajeresvuestros/vuestras
3. pers. plur.deressuyo/suyaderessuyos/suyas

Kongruens i køn og tal af de possessive pronominer

Alle korte possessiver på spansk skal kongruere i tal

Alle de korte possessiver på spansk (såvel som de lange) skal kongruere (dvs. stemme overens) i tal med den ting eller person, der bliver ejet. Hvis du vil bruge det  i pluralis, skal du bare sætte -s p...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind