Konklusion

Selvom din opgaveformulering ikke beder dig konkret om det, skal du altid afslutte dit SOP med en konklusion. Konklusionen må ikke være et resumé af din opgave, den skal give din læser et overblik over dine resultater og hvad, man kan lære af dem.

​​​​​​​​​​​​​​Konklusionen skal svare på din opgaveformulering

Konklusionen er et kort og præcist afsnit, som giver din læser et tydeligt billede af, hvad du er nået frem til i din opgave. Konklusionen vil sikkert være det korteste afsnit i din opgave, men den skal bestemt ikke være hurtig at skrive.

Konklusionen er altid et af de sidste afsnit, du skal skrive i din opgave. For du kan selvfølgelig ikke vide, hvad du skal sammenfatte eller konkludere, før du har resten af opgaven på plads.

Din opgaveformulering rummer de spørgsmål, som du skal undersøge med faglige metoder i dit projekt. Opgavens hoveddel med redegørelse, analyse og diskussion udgør undersøgelsen og i konklusionen skal du komme med svarerne og lukke undersøgelsen af.

Derfor skal du først sammenfatte de centrale pointer fra redegørelse, analyse og diskussion helt kort. Derefter skal du lave den egentlige konklusion, som er en kort og præcis besvarelse af de spørgsmål, som din opgaveformulering har stillet. En god huskeregel er, at du skal kunne læse din opgaveformulering og derefter finde svaret direkte i din konklusion.

Konklusionen i dit SOP er et meget vigtigt afsnit, men det skal ikke være et langt afsnit. Har du skrevet en meget lang konklusion i dit SOP, kan det tyde på, at du er kommet til at inddrage en diskussion eller perspektivering - en fejl der af og til sker i de store opgaver.

Det er svært at sammenfatte en længere opgave på få linjer, så sæt altid god tid af til at skrive en god konklusio...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind