Materialer - Informationssøgning

Når du skal skrive studieområdeprojekt, er informationssøgning en central opgave. Gennem din informationssøgning skal du opbygge fundamentet for opgaven. I den endelige bedømmelse tæller det meget, at du gennem opgaven har vist en evne til at finde væsentlige og gode kilder, samt har en evne til at vurdere kvaliteten af de kilder, du inddrager. 

Informationssøgning følger din opgaveproces

Når du skal i gang med at finde materiale, kan vejlederne hjælpe dig et stykke af vejen, men du skal også selv ud og indsamle bøger, artikler, hjemmesider og data til din opgave. Du skal lede efter materiale flere gange i løbet af arbejdet med dit SOP. Før du har fået afgrænset dit emne og fået din problemformulering på plads, har du brug for en overordnet og ret bred informationssøgning. Når du skal lave din problemformulering, får du behov for at fokusere din informationssøgning. 

Når du har indsamlet en masse information, er det næste skridt at udvælge og begrænse dit materiale, så du står tilbage med det mest relevante og bedste baggrundsstof og kildemateriale til din opgave.

Søg overordnet og bredt, når du skal vælge fag og emne

I denne fase af opgaveprocessen kan det være fint bare at bruge dine egne lærebøger, den engelske Wikipedia og tilsvarende sider, samt forskellige dokumentarudsendelser. Her handler det nemlig om at få et overblik, der kan hjælpe dig til at spotte interessante delemner at skrive om. Søg generelt på emnet og de spørgsmål, du støder på undervejs. 

Dine faglærere og vejledere kan ofte hjælpe dig med forskellige relevante kilder. Undersøg de kilder, du bliver henvist til, og kig også på deres litteraturlister. Måske kan det åbne dine øjne for nogle vigtige delemner inden for dit hovedemne. 

Søg fokuseret, når du skal lave problemformulering

Mens du udarbejder din problemformulering, vil det være nødvendigt at fokusere din informationssøgning, så du nu søger direkte på dit emne og i...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind