Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere novellen “Søndag”. Novellen er skrevet af Camilla Christensen og udkom i 1996 i novellesamlingen Stjernebørn.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Den lille pige

Den lille pige beskrives som beskidt og dårligt påklædt. Hovedpersonen kan se, at pigen “hører til hos rakkerne nede bag engen”, så pigen er altså ikke del af børneflokken. Pigen er låst inde i skuret, hun græder og har skidt i sine bukser, sandsynligvis af angst.

Rakkerne er en betegnelse for romaer, et folkeslag uden egen nation, som lever en nomadetilværelse, især i øst- og centraleuropa. De har ingen fast bopæl, men rejser fra sted til sted ofte med hestevogne, hvor de ernærer sig ved småjobs og ofte forbindes med kriminalitet. De er mødt af store fordomme, som hovedpersonen også deler:

Hun ved ikke, hvad rakker betyder, men det er noget grimt. Og rakkerne hører bestemt ikke til her. Måske har de hentet hende herop. Rakkerungerne kommer aldrig på skolen. Rakkerne stinker, siger de. Rakkerne horer sig en masse unger til. Hun ved godt hvad hore betyder. Hun fulgte efter dem ned til hestene en dag og så det. Rakkerne drikker, siger de.

Vi ser altså, hvordan hovedpersonen giver udtryk for sine fordomme om rakkerne. Det bliver til en form for retfærdiggørelse af, hvordan hun efterfølgende handler, da hun tager del i mobningen af pigen og endda går foran. 

Det er med til at karakterisere flokkens ondskab, at de med stor sandsynlighed har hentet hende og låst hende inde. Vi hører nemlig, hvordan hovedpersonen undrer sig over, at døren er låst: “De står ved døren til redskabsskuret. Den er hvid, med klinke. En pind er klemt fast i klinken. Der plejer ikke sidde en pind i klinken.” 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind