Sprog

Personernes sprogbrug fortæller, at de undgår at tale om det centrale i deres forhold

Personerne i Helles Helles "Søndag 15:10" taler til hinanden i ganske korte replikker med korte sætninger. De kortfattede replikker antyder, at personerne har svært ved at åbne sig for hinanden og sige, hvad de tænker på. De antyder og stikker til hinanden med små, spidse bemærkninger, der aldrig kommer ind til sagen kerne. Et eksempel er dette lille replikskifte:

 - Når jeg har det dårligt, vil jeg helst være hjemme.
- Så har du det altså også dårligt nu.
- Ja, det har jeg faktisk. 
- Det kan jeg høre.
- Og hvorfor tror du, jeg har det dårligt?
- Fordi du har siddet dér i stolen en hel dag igen.
- Nej, det er ikke derfor. 
- Hvorfor så?
- Fordi det regner. Regn gør mig tung i hovedet.

Den anden person erkender her, at vedkommende har det dårligt, og den anden person spørger derfor sin partner om et bud på årsagen. Her antydes det, at der ligger en konflikt under overfalden, som de begge er bekendte med, men som ingen af dem sætter ord på: Den anden person har det nemlig dårligt over noget, men de får ikke talt om, hvad det er.

Den første person griber heller ikke muligheden for at få konflikten frem i lyset. Vedkommende siger i stedet, at den anden person har det dårligt, fordi vedkommende bare har siddet i sin stol hele dagen. Formentlig forholder det sig omvendt: Den anden person har siddet i sin stol hele dagen, fordi vedkommende har det dårligt. Årsagen til det dårlige humør bliver aldrig nævnt. Den anden person nøjes med at give...