Fortælleteknik

Historien bliver fortalt af en objektiv tredjepersonsfortæller

”Søndag 15:10” af Helle Helle er fortalt af en objektiv tredjepersonsfortæller. Fortælleteknikken er et af de træk i novellen, der kan være svær at få greb om, fordi novellen udelukkende består af dialog. Hele novellen er med andre ord udgjort af de to personers direkte tale. 

Den direkte tale betyder dog ikke, at nogen af de to personer er novellens fortæller. Vi skal snarere forestille os, at der er en objektiv tredjepersonsfortæller, der observerer og citerer personernes replikker. 

Vi kan fremhæve begyndelsen som eksempel:

- Bare det ville holde op med at regne.
- Hvorfor?
- Hvis det holdt op med at regne, kunne vi gå en tur. 
- Det får vi jo ikke gjort. 

Umiddelbart er der ikke meget at sige om fortælleren. Fortælleren citerer blot personernes replikker. Vi kan dog også bide mærke i alt det, som fortælleren ikke siger. Fortælleren citerer nemlig replikkerne uden at give os nogen som helst kontekst, der kan farve vores opfattelse af samtalen. 

Vi får f.eks. intet at vide om tonefald eller kropssprog. Vi ved heller ikke, hvordan personerne ser ud, og deres køn er også noget, vi må gætte os til. Vi får heller ingen miljøbeskrivelser, der kan farve vores opfattelser af parret. 

Fortælleren holder sig altså til at fremlægge det allermest nødvendige – replikkerne – på en neutral og nøgtern måde. Resten må vi selv tænke os til. 

Denne objektive fortæll...