Oligotrofe og eutrofe søer

Man skelner mellem to overordnede typer af søer: 

  • Oligotrofe søer, som er næringsfattige og har få alger i vækstsæsonen.
  • Eutrofe søer, som er næringsrige (eller som har mange alger i vækstsæsonen).

Indholdet af næringssalte bestemmer typen af sø

Søer defineres som oligotrofe eller eutrofe ud fra deres indhold af næringssalte. Indholdet af næringssalte og alger hænger tæt sammen, fordi næringssalte typisk er den begrænsende faktor for algevækst i en sø. Jo flere næringssalte der er i søen, jo større er algevæksten altså i vækstsæsonen.

Mere præcist er næringssalte af fosfor (P) normalt den begrænsende faktor i søer. Nitrogen (N) kan dog også være begrænsende for algevæksten i en sø. Man interesserer sig derfor især for vandets indhold af disse to stoffer, når man undersøger en søs økologiske tilstand.

Oligotrofe søer er klarvandede

Oligotrofe søer er næringsfattige søer. Oligotrofe søer findes naturligt på sandet jord, da sand ikke holder ret godt på næringsstoffer. I Danmark betyder det, at oligotrofe søer primært findes i den vestlige del af Jylland. Mange af Danmarks oprindelige oligotrofe søer har dog over tid modtaget en stor mængde næringsstoffer fra omgivelserne – især pga. udvaskning fra landbrugsjord. Derfor findes der også en del eutrofe søer i denne del af landet.

En oligotrof sø er klarvandet. Det skyldes, at næringsstoffer (N og P) er en begrænsende faktor for planteplanktonvæksten i oligotrofe søer. Mere specifikt er det som regel fosfor, der er den begrænsende faktor for primærproduktionen.

En vigtig fødekæde i søer består af planteplankton, dyreplankton, fredfisk og ro...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind