Standardsprog og variationer (rigsdansk og dialekter)
Sprogsamfund
Et sprogsamfund er et fællesskab af mennesker, der deler det samme sprog. Danmark er et sprogsamfund, fordi vi alle taler dansk, og dansk er vores nationalsprog. Dog taler vi dansk på forskellige måder.
Standardsprog (rigsdansk): I et sprogfællesskab som Danmark har vi et standardsprog, som det forventes, at alle danskere kan forstå og benytte. Dette standardsprog hedder i Danmark rigsdansk, og det er dette talesprog, som vores danske skriftsprog er lavet ud fra.
Dialekter: I dag er der ikke ret mange danskere, der egentlig taler rigsdansk. Derimod taler de fleste én eller anden form for variation (dialekt) af dansk, fx østjysk, lavkøbenhavnsk, nordfynsk osv.
Dialekter, sociolekter, etnolekter og kronolekter
Vi har altså kun ét dansk skriftsprog, men til gengæld findes dansk i mange udgaver i talesproget. Disse forskellige udgaver kaldes normalt dialekter, men i virkeligheden findes der både dialekter, sociolekter, etnolekter og kronolekter.
Dialekt: En dialekt er en talesprogsvariant, som hører hjemme i et særligt geografisk område.
- Fx er vendelbomål en dialekt, der hører hjemme i Vendsyssel (Nordjylland), og bornholmsk er en dialekt, der hører hjemme på Bornholm.
Sociolekt: En sociolekt er en talesprogsvariant, som hører hjemme i en særlig social gruppe i samfundet.
- Fx overklassesprog, arbejdersprog, højkøbenhavnsk, lavkøbenhavnsk osv.
Etnolekt: En etnolekt er en talesprogsvariant, som hører hjemme i en etnisk gruppering, altså hos et særligt folkeslag i samfundet. Dette folkeslag blander standardsproget i samfundet med elementer fra deres modersmål, og på den måde skabes en etnolekt.
- Dette kan fx være en slags tyrkisk-dansk, der tales blandt tyrkere, der bor i Dan
