Attribution

Hvad er attribution?

Attribution er et begreb, som dækker over, hvordan vi fortolker folks opførsel. Begrebet kommer af det engelske ‘attribute’, som betyder ‘egenskab’. Det handler altså om, at vi tillægger mennesker nogle bestemte egenskaber, når vi fortolker deres handlinger.

Forestil dig fx, at du er ude og købe ind, og medarbejderen ved kassen virker usædvanlig sur og irriteret. Du vil helt automatisk prøve at fortolke hans opførsel. Du vil måske overveje, om der lige har været en særlig træls kunde, eller om det er en virkelig travl og stressende dag i supermarkedet. Hvis du ikke ser tegn på nogen af delene, vil du måske tænke, at der kunne være noget i medarbejderens personlige liv, som plager ham, eller at han måske bare helt grundlæggende har en sur og irritabel personlighed.

Gennem hele vores liv laver vi disse fortolkninger af folk omkring os, enten bevidst eller ubevidst, fordi vi har brug for at forstå andre mennesker for at kunne finde rundt i det sociale liv. Det er dog ikke altid, vi har ret i vores attributioner, da vores vurdering også kan være påvirket af forstyrrende faktorer. Der kan fx være situationer, hvor de samme signaler kan fortolkes forskelligt - fx kan en person, der gaber, enten være træt eller kede sig. Du har måske også selv oplevet at have været uvenner med nogen, fordi en af jer har misfortolket den andens opførsel eller udtalelser. 

Vi bruger også attribution i forhold til...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind