Sproglige og retoriske virkemidler

Her kan du få hjælp til at analysere de sproglige og retoriske virkemidler i “Socialpornografisk tv”. En analyse af sproglige og retoriske virkemidler er med til at karakterisere argumentationsmåden, fordi sproget også kan fungere som en aktiv del af argumentationen. Vi ser på, hvordan Susanne Boysen bruger en subjektiv stil, et bevidst ordvalg og paradoksale oplevelser til at understøtte sine synspunkter over for læserne.

Subjektiv stil - skaber identifikation og vækker tillid

Stilen i “Socialpornografisk tv” er subjektivt. Susanne Boysen gør i høj grad brug af sine egne erfaringer, når hun skal argumentere for sine synspunkter. Det er meget markant i debatindlæggets begyndelse og slutning. I slutningen står:

I de sidste fireogethalvt år har jeg gjort mig umage for at være en god og ansvarlig mor. Da jeg fik min søn i oktober 2010, blev denne kamp kun sværere – for nu har jeg jo to børn, som man forventer, at jeg ikke kan tage mig af.

I citatet bruger hun sine egne erfaringer som ung mor til at understrege synspunktet om, at folk mangler tiltro til unge mødre. Det styrker synspunktet om, at “De unge mødre” skaber fordomme. Så den subjektive stil kan skabe tillid til Boysens synspunkter, men den kan samtidigt få læserne til at identificere sig med hendes følelser.

Sproglige modsætninger skaber afstand til programmet

Susanne Boysen benytter sig af sproglige modsætninger til at skabe afstand til programmet “De unge mødre”. I citatet skaber hun en modsætning mellem oplysende dokumentarprogrammer og “De unge mødre”, som hun kalder for både “socialpornografisk realityshow” og “underholdende freakshow”:

Skal man tro Sand TV, som er producenten af programmet, så er der tale om et dokumentarprogram. Spørgsmålet er, om ikke det er mere nærliggende at tænke på ”De unge mødre” som en for...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind