Forstå teksten

Digtets indhold i hovedtræk

“Socialisternes March” er et politisk digt, der også er kendt som en socialistisk kampsang. Melodien til digtet har desuden karakter af en march. Selve genren march fortæller os en hel del om tekstens indhold, fordi en march typisk bliver brugt som en motivation og for at give folk kampgejst. Her er det arbejderne, der bliver opmuntrede til at kæmpe for bedre vilkår på deres arbejde. 

Arbejdernes kamp for bedre vilkår foregår ikke ved at de går i strejke. De opfordres derimod af digtets jeg til at gå “til arbejdet fremad i kor”, som det hedder i første strofe (vers 2) og “til arbejdet, liv eller død”, som det lyder i den sidste verslinje i alle seks strofer. “Til arbejdet liv eller død” bliver altså et omkvæd for digtet. 

Det er dog ikke det konkrete arbejde på fabrikkerne, vi hører om i digtet. Det er de dårlige vilkår, som arbejderne har, der fylder mest i digtets seks strofer, og derudover er det arbejdernes mål om at skabe bedre vilkår, der står centralt i digtet. Det “arbejde”, der nævnes igen og igen er altså i lige så høj grad arbejdet for bedre vilkår for samfundets fattigste. 

Nedenfor har vi indsat teksten fra det originale digt sammen med ordforklaringer og opsummeringer af de enkelte strofer. Det giver dig et hurtigt overblik over digtet og en mulighed for samtidig at forstå de vanskelige ord, som der er en del af i digtet.

Strofe 1

Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord,
man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!

I strofe 1 hører vi først, at det bliver dag. Det lysner i øst, og brødrene, som må være arbejdskammerater, går sammen til arbejdet. Herefter skifter stemningen lynhurtigt og bliver mere negativ. Vi hører, at arbejderne føler sig hånet i deres “eneste trøst”, nemlig deres ret til at leve på jorden. Arbejderne oplever, at deres frihed bliver indskrænket og deres løn beskåret, så de efterhånden føler sig helt uønskede i tilværelsen. Den følelse får os til at læse begyndelsen på strofen i et nyt lys. Nu virker beskrivelsen af den gryende dag som et billede på, hvordan arbejderne håber på bedre vilkår og anerkendelse af deres arbejde.

Strofe 2

Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød!
Men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!

I strofe 2 gør digtet opmærksom på, at den aktuelle ulighed har dybe rødder i historien. Digtet taler om “årtusinders åg”, som arbejderne tvinges til at bære. Dermed viser digtet, at den ulighed, arbejderne oplever i tekstens nutid, kan forklares med, at der altid har været ulighed i samfundet. D...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind