Begreber

Her får du en gennemgang af en række begreber, der er relevante, når du skal forstå social arv.

Aftraditionalisering

Aftraditionalisering betyder, at traditioner får mindre betydning. Traditioner skal forstås i bred forstand. Det vil sige, at traditioner er normer, skikke, rutiner og værdier, der gives videre fra en generation til den næste. En tradition kan f.eks. være, at man skal giftes i en kirke. I det senmoderne samfund kan man stadig blive gift i en kirke, men man kan også blive gift alle mulige andre steder, såsom på rådhuset eller i ens baghave. 

Aftraditionalisering er en af de fem centrale tendenser som Giddens fremhæver ved det senmoderne samfund. Du kan læse mere om tendensen i vores kompendium om Giddens.

Chancelighed

Chancelighed er en situation, hvor der ikke er forskel på ens livschancer uanset, hvilken del af samfundet man kommer fra. 

Chanceulighed

Der er forskel på, hvilke muligheder man har for at klare sig godt i livet alt afhængig af, hvilken socialgruppe man kommer fra. Det kaldes chanceulighed, da man ikke har de samme chancer for at få en god uddannelse, få et godt job eller have et godt helbred.

Den residuale velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel er kendetegnet af en lav grad af omfordeling og ydelserne er målrettet de dårligst stillede i samfundet. Modellen bygger på et liberalt værdisæt og kan findes i lande som Storbritannien og USA.

Den universelle velfærdsmodel

Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet af en høj grad af omfordeling og at velfærdsydelserne er tilgængelige for alle. Modellen er særlig udbredt i Norden.

Det moderne samfund

Det moderne samfund var fremtrædende i Danmark fra omkring 1850 til ca. 1970. Samfundet var præget af industrialisering og urbanisering. Den teknologiske udvikling gjorde det muligt at effektivisere ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind