Noter

Genrer i det moderne gennembruds litteratur

Det moderne gennembruds forfattere skriver typisk i genrerne romaner, noveller og dramaer. 

Romaner

• Under det moderne gennembrud opstår en særlig type roman: udviklingsromanen.
  • Et individ skal typisk løse en central udfordring eller konflikt i udviklingsromanen.
  • Individet oplever som regel et sammenbrud til sidst i udviklingsromanen, da det ikke lykkes at løse den centrale udfordring eller konflikt.
  • Budskabet i udviklingsromaner er ofte, at menneskets skæbne er bestemt af arv og miljø.
• Udviklingsromanen opstår som en modsætning til dannelsesromanen, der var en populær romantype i romantikken med en klassisk hjem-ude-hjem-struktur.
• Kendte eksempler på udviklingsromaner er J.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880), Amalie Skrams Constance Ring (1885), Herman Bangs Ved vejen (1886), Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904).

Noveller

• Noveller i det moderne gennembrud handler ofte om almindelige mennesker, ofte fra underklassen.
• Fokus sættes især på de almindelige menneskers daglige problemer og triste skæbner.
• Novellerne har typisk detaljerede person- og miljøbeskrivelser, der enten direkte eller indirekte kritiserer de forhold, personerne lever under.
• Novellens korte, koncentrerede form bruges ofte til at sætte fokus på en tilsyneladende ubetydelig begivenhed, der faktisk har stor betydning.
• J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Amalie Skram og Olivia Levison nogle af de forfattere, der skriver noveller i det moderne gennembrud.

Dramaer

• Dramaerne i det moderne gennembrud er virkelighedsnære og realistiske.
• Dramaerne skildrer typisk almindelige mennesker og deres problemer.
• Dramaet bevæger sig typisk helt ind i privatlivet og skildrer de mørke og problematiske sider af det ellers almindelige og hverdagsagtige familieliv.
• Skuespillerne henvender sig ikke til publikum.
• Der er ikke nogen fortæller i det typiske drama fra det moderne gennembrud. Publikum skal selv regne samfundskritikken ud.
• Der opstår en ny type drama: det naturalistiske dagligstuedrama.
  • Dagligstuedramaet foregår som regel i hjemmets dagligstue.
  • Dagligstuedramaet bygger på den naturalistiske idé, at mennesket er styret af sine naturlige drifter samt arv og miljø.
• Man kalder også dramaet i denne periode for kukkasseteater, fordi det er, som om scenen er en kasse med fire sider, hvor siden ud mod publikum er fjernet.
• Personernes fortid afsløres ofte indirekte gennem replikker.
• Nordmanden Henrik Ibsen og svenskeren August Strindberg er typisk de dramatikere, man forbinder med...