Skatter, levestandard og teknologisk udvikling

Her er vores hjælp til eksamensopgaven "Skatter, levestandard og teknologisk udvikling", som blev stillet til skriftlig eksamen i International Økonomi A på HHX d. 24. august 2018.

Opgavehjælpen består af eksempler på, hvordan de fem opgaver kan besvares. Du kan bruge eksemplerne som inspiration for dine egne besvarelser.

Eksempelbesvarelserne af de fem opgaver er forsynet med ordforklaringer der hjælper dig med at forstå udvalgte begreber. Besvarelserne indeholder også bokse, som forklarer teori, hvordan du kan foretage relevante beregninger, eller hvorfor vi har valgt at besvare opgaverne, som vi har.

Du kan læse opgavehjælpen fra ende til anden eller springe direkte til de opgaver, du har mest brug for hjælp til.

Hvis du gerne vil have hjælp til at forstå de forskellige opgavetyper, så kan du med fordel læse vores guide til skriftlig eksamen i International Økonomi A.

Uddrag fra besvarelsen af opgave 5b

Som nævnt i 5a. er transportsektoren et delmarked, hvor man kan forudsige, at der højst sandsynligt snart kommer en teknologisk udvikling, som kan medføre, at mange chauffører bliver arbejdsløse. For at hjælpe disse mennesker ud af arbejdsløsheden, er en oplagt arbejdsmarkedspolitisk indsats at omskole dem. På den måde kan man flytte dem fra et delmarked, hvor der er arbejdsløshed (transportsektoren), til et andet delmarked, hvor der mangler arbejdskraft. Udover at man må formode, at der stadig skal bruges nogle mennesker til at overvåge og koordinere de nye selvkørende biler, så er der stadig en del brancher, hvor menneskelig arbejdskraft ikke lige så let lader sig udskifte. Her kunne man fx nævne pædagoger og sosu-assistenter, hvor en stor del af arbejdet netop er menneskelig kontakt. Dette er ovenikøbet brancher, hvor vi for tiden har mangel på arbejdskraft. Dog tales der efterhånden også meget om omsorgsrobotter, så der er nok ikke nogen brancher, hvor man kan være sikker på at der ikke forsvinder jobs som følge af den teknologiske udvikling.

Herudover vil det også være en god ide at forsøge at indrette vores uddannelsessystem på en sådan måde, at man fra begyndelsen undgår, at folk får et job, der med tiden vil blive overflødigt. Fx er det oplagt at forsøge at få nogle af dem, der arbejder ufaglært, til at tage en uddannelse. Her kunne man fx gøre det attraktivt at tage en faglært uddannelse som fx murer eller tømrer, som også er uddannelsesprofiler, som Danmark mangler. Selv om robotterne måske på sigt vil blive i stand til at udføre fx noget tømrerarbejde, vil der højst sandsynligt i lang tid frem være behov for et menneske til de mere komplicerede opgaver. Man kunne derfor prøve at gøre valget fra at gå fra ufaglært til faglært mere attraktivt ved fx at give høje lærlingelønninger og tvinge virksomheder til at oprette praktikpladser...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Skatter, levestandard og teknologisk udvikling

[2]
Bedømmelser
  • 29-03-2021
    Givet af HHX-elev på 3. år
  • 03-02-2021
    Givet af HHX-elev på 3. år