Sikkerhedspolitik

Sikkerhedspolitik er den politik en stat fører for at sikre statens territorium, befolkning og suverænitet mod trusler. I kompendiet forklarer vi, det du skal vide om sikkerhedspolitik i Samfundsfag A. Du kan se en oversigt over kompendiet her:

Her kan du se et uddrag fra siden Sikkerhed og sikkerhedstrusler

En trussel er noget, der udgør en risiko for, at der kan opstå en farlig situation. Trusler kan være rettet mod forskellige aktører. Det kan være individer, grupper, institutioner, stater, regioner eller mod det internationale system. Sikkerhedstrusler er trusler mod staters eller befolkningers sikkerhed og velstand.

Der findes forskellige former for trusler. Vi kan overordnet skelne mellem aktørtrusler og strukturtrusler. Aktørtrusler kommer fra konkrete aktører. Eksempelvis andre stater. Strukturtrusler har ikke en klar afsender. Global opvarmning er eksempelvis en strukturtrussel.

Trusler kan også underinddeles yderligere:

Militære trusler er en aktørtrussel om at anvende hård magt. Det kan være trussel om angreb på militære mål. Det kan også være truslen om total udslettelse fra atomvåben.
Politiske trusler er rettet mod statens politiske institutioner og styreform. Eksempelvis forsøg på at undergrave demokratiet, korruption og påvirkning af domstolenes uafhængighed. Politiske trusler kan både være aktør- og strukturtrusler.
Samfundsmæssige trusler er trusler mod den nationale identitet eller nationale mindretal. Globaliseringen kan ses som en samfundsmæssig trussel, da påvirkningen fra andre kulturer kan påvirke den nationale identitet. Globalisering er en strukturtrussel, men samfundsmæssige trusler kan også være aktørtrusler.